Et nødvendigt karriereskift i sommeren 2015, gav mig muligheden for at forene hobby og arbejde. Det lå ellers ikke lige for, at jeg skulle åbne egen garnbutik, da jeg er uddannet anlægsgartner og jordbrugsteknolog, men da chancen bød sig og intet andet arbejde holdt på mig, var det ikke svært at springe ud i det. I løbet af et par måneder var lokalet fundet og grossister kontaktet, så 15. august 2015 åbnede PaulaGarn på Hovedgaden i Rønde på Djursland.

Som det første år er gået, er der kommet en hel del flere kvaliteter til og efterhånden er butikken dækket godt ind med diverse garner, strikkepinde og hæklenåle, bøger samt tilbehør.

Pr. 1. august 2016 åbnede webshoppen. Med den dækker PaulaGarn ikke kun Rønde og omegn, men hele Danmark. Da Rønde er et populært feriemål for turister, håber jeg herved at kunne være til stor hjælp for dem, som enten ikke fik købt helt nok garn eller som blot forelskede sig i en bestemt garn i en bestemt farve, som ikke lige findes i ens egen lokale garnbutik.

Man er altid velkommen til at kontakte mig på mail, hvis der er spørgsmål til garn eller opskrift.  Jeg er her for DIG og ser frem til at kunne hjælpe.

Velkommen i min butik i Rønde eller webshoppen.

Mvh Heidi Malmros

 

PS  Navnet PaulaGarn er opstået gennem en veninde, der al den tid jeg kan huske, har kaldt mig   Paula. Ingen af os ved rigtig hvorfor, men navnet har holdt ved og selv den dag i dag er det mit kaldenavn af hende. Deraf navnet!