Webshoppen anvender cookies til at huske dine indstillinger, samt at give dig en bedre oplevelse af siden. Læs mere her

Om Os

Et nødvendigt karriereskift i sommeren 2015, gav mig muligheden for at forene hobby og arbejde. Det lå ellers ikke lige for, at jeg skulle åbne egen garnbutik, da jeg er uddannet anlægsgartner og jordbrugsteknolog, men da chancen bød sig og intet andet arbejde holdt på mig, var det ikke svært at springe ud i det. I løbet af et par måneder var lokalet fundet og grossister kontaktet, så 15. august 2015 åbnede PaulaGarn på Hovedgaden i Rønde på Djursland.

Som tiden gik, kom der en hel del flere kvaliteter til og efterhånden er butikken dækket godt ind med diverse garner, strikkepinde og hæklenåle, bøger samt tilbehør.

Pr. 1. august 2016 åbnede webshoppen og i 2018 flyttede PaulaGarn til naboadressen og fik masser af plads at boltre sig på. 

Nu er tiden kommet til endnu et skift, da familien er flyttet længere ind mod Århus. Jeg har været så heldig at få et skønt lokale i en gammel bygning med masser af charme. Butikken i Rønde er blevet afviklet og 3. september starter et nyt eventyr på Trøjborg, hvilket jeg virkelig glæder mig til. 

Man er altid velkommen til at kontakte mig på mail, hvis der er spørgsmål til garn eller opskrift.  Jeg er her for DIG og ser frem til at kunne hjælpe.

Velkommen i min fysiske butik eller webshoppen.

Mvh Heidi Malmros

 

PS  Navnet PaulaGarn er opstået gennem en veninde, der al den tid jeg kan huske, har kaldt mig Paula. Ingen af os ved rigtig hvorfor, men navnet har holdt ved og selv den dag i dag er det mit kaldenavn af hende. Deraf navnet!